Gå til hovedindholdet

Salgschef

Technology
Watter ApS
Danmark, Danmark1 måned siden

Jobbeskrivelse

Vil du have mere end en lønseddel? Vi søger en erfaren sælger, der vil være med til at eje og bygge virksomheden.

Om os

Watter ApS har siden 2013 leveret generatoranlæg og nødstrøm – stationære, mobile og traktordrevne generatorer fra 10 til 1000 kVA – til offentlige og private kunder i hele Danmark og Grønland. Vores søsterselskab Munch & Pedersen har i over 50 år leveret gravekasser, glideskinnesystemer og grundvandssænkningspumper til anlægsbranchen. Nu bygger vi udlejning af generatorer, pumper og entreprenørmateriel op – og vi mangler den person, der skal drive salget.

Rollen

  • Du får det samlede ansvar for salg og forretningsudvikling i Watter og Munch & Pedersen
  • Du opsøger og lukker nye kunder: entreprenører, anlægsfirmaer, kommuner, forsyninger og industri
  • Du er med til at bygge vores udlejningsforretning op fra bunden – sortiment, priser og kunder
  • Du arbejder tæt sammen med vores kollega, der kender leverandører, produkter og systemer. Du sælger – han sørger for, at det bliver leveret rigtigt
  • Du refererer direkte til ejeren og sidder med ved bordet, når der træffes beslutninger

Vi forestiller os, at du

  • Har solgt entreprenørmateriel, pumper, generatorer og/eller armeringsværktøj
  • Gerne har erfaring med udlejning af materiel
  • Har et netværk i bygge- og anlægsbranchen
  • Du ved hvordan man laver et coldcall og hvor meget der skal til for at opnå success
  • Er en ægte opsøgende sælger, der trives med at åbne døre og lukke aftaler på telefon og møder og er dygtige til at levere resultater
  • Tænker som en ejer: Du ser på indtjening, ikke kun omsætning
  • Har kørekort og er klar til at være på farten i hele landet

Vi tilbyder

  • Titel og rolle som Salgschef
  • Grundløn provision af indtjeningen – din indsats kan mærkes direkte på din økonomi
  • Firmabil, telefon og pc
  • Kort beslutningsvej og stor frihed til at gøre tingene på din måde
  • Et solidt fundament: kendte leverandører, et bredt sortiment og kunder i hele landet

Arbejdssted: På farten og hjemmekontor – hele Danmark, med fokus også på Grønland.

Start: Hurtigst muligt.

Lyder det som dig? Send en kort ansøgning og dit CV til smu@watter.dk

Vi behandler ansøgninger løbende, så vent ikke for længe. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Interesseret i denne stilling?