Skip to main content

Senior Software Developer (Java/Quarkus)

Technology
Bankdata
Silkeborg, Danmark1 måneder sidenTil 13.5.2026
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Er du en erfaren udvikler, der kan koble teknisk excellence med forretningsforståelse? Så er denne stilling noget for dig.

Vi søger to Senior Software Developers, der er interesseret i at deltage i udviklingen af komplekse og kritiske løsninger indenfor investering. Du bliver en nøgleperson i at omsætte forretningskrav til skalerbare, cloud-native løsninger – mens du samtidig løfter dit team teknisk og fagligt.

Missionen: Løft investeringsrådgivningsløsninger

Som Senior Software Developer bliver du en central del af vores agile udviklingsteam, hvor du deltager i hele software-livscyklussen – fra design og udvikling til vedligeholdelse af forretningskritiske systemer. Vi udvikler løsninger til bankansatte, der arbejder med investeringer, samt ud til slutkunderne i mobilbanken. Du arbejder tæt sammen med andre software engineers, business consultants, UX, manager og Product Owner for at omsætte behov til moderne, skalerbare microservices.

Du bliver en del af Investment Advisory, et erfarent og sammentømret team, der arbejder tæt sammen i hverdagen med høj psykologisk tryghed og fælles ansvar. Du får ikke kun teknisk ansvar, men også mulighed for at bidrage til produktudvikling, løsningsarkitektur og teamets retning – samtidig med at du fungerer som sparringspartner og mentor for dine kolleger.

Ansvarsområder: kvalitet, løsningsarkitektur og teknisk retning

I rollen får du ansvar for at sikre, at vi designer og udvikler de bedste løsninger til at løse kundernes og forretningens behov.
Dine primære ansvarsområder
  • Udvikle, refaktorere og modernisere backend services i teamets primære tech stack

  • Træffe arkitekturbeslutninger, der balancerer teknisk kvalitet med forretningsværdi

  • Lyst til at lede en agenda indenfor fx AI eller product leadership

  • Højne resiliens, test-suites og håndtering af produktionsproblemer

  • Agere teknisk sparringspartner og bidrage til at løfte teamets engineering-praksis gennem coaching og pairing

  • Koordinere udvikling og tekniske afklaringer på tværs af teams
De første 6–12 måneder vil du
  • Få et dybt kendskab til vores forretningsdomæne, kunder og deres forretningsmæssige udfordringer

  • Tage ejerskab over kritiske services og bidrage ansvarligt til løsningsarkitektur

  • Etablere dig som teknisk og faglig sparringspartner for både teamet og forretning

  • Bidrage til refinement, backlogprioritering og sprint planning

Din profil – teknisk viden og engagement

Vi forestiller os, at du:
  • Har 5+ års erfaring med softwareudvikling og solid backend-erfaring

  • Arbejder hjemmevant med Java, Quarkus, microservices og containerplatforme som OpenShift/Kubernetes

  • Har erfaring med test-driven development og arbejder disciplineret med kvalitet og driftssikkerhed

  • Arbejder for at sætte og opnå innovative mål

  • Trives med pair programming og videndeling og motiveres af at løfte kollegaer gennem samarbejde

  • Tænker langsigtet og tager ansvar for at efterlade systemer i bedre stand, end da du overtog dem

 Hvad tilbyder vi?

  • Et team kendetegnet ved høj psykologisk tryghed og samarbejdsvilje

  • Mulighed for at arbejde med komplekse og værdiskabende løsninger i investeringsdomænet

  • Stor indflydelse på tekniske valg, modernisering og engineering-praksis

Interesseret?

Så send os dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler ansøgninger løbende. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Mette Kinnari Strudsholm, Manager, på mkx@bankdata.dk eller 20991302.

Velkommen til Bankdata

Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er over 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.

Vi tror på struktureret personlig udvikling, et solidt kollegialt fællesskab og at motiverede medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.

Hos Bankdata arbejder vi målrettet med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.

Keywords
SoftwareFinancial Services

¿Te interesa este puesto?