sygeplejestuderende (Praktikophold)
Send et jobtilbud direkte til denne kandidat
En af mine største styrker er, at jeg som nyuddannet kommer med den nyeste faglige viden, stor motivation og lyst til at lære. Jeg møder nye opgaver med nysgerrighed og et åbent sind og er ikke fastlåst i vante rutiner. Samtidig er jeg ydmyg over for, at jeg fortsat har meget at lære, og jeg ser derfor sparring, feedback og samarbejde med erfarne kolleger som en vigtig del af min faglige udvikling.
Jeg vil være en engageret medarbejder, der tager ansvar for både min egen læring og for at bidrage til afdelingens fælles mål. Jeg arbejder struktureret, er god til at skabe relationer og kommunikerer respektfuldt med patienter, pårørende og kolleger. I kan forvente en sygeplejerske, der møder velforberedt, er lærevillig og bidrager med positiv energi, høj arbejdsmoral og et ønske om at levere sygepleje af høj kvalitet.
Mit mål er at udvikle mig til en fagligt dygtig sygeplejerske, som er en stabil og værdifuld del af jeres afdeling fra første dag.
Sygeplejestuderende at Regionshospitalet Randers (2025-09 – 2026-01)
Jeg har igennem min Praktik på Medicinsk Sengeafsnit, opnået erfaring med både grundlæggende pleje og mere komplekse sygeplejefaglige opgaver. Jeg har opnået evnen til at bevare overblikket og håndtere akutte situationer samt pleje og behandling af patienter med komplekse og kroniske sygdomsforløb.
Sygeplejestuderende at Regionshospitalet Randers (2024-03 – 2024-04)
I forbindelse med min praktik på 3. semester i Børn og Unge Modtagelsen fik jeg erfaring med klinisk lederskab og koordinering af patientforløb. Jeg havde blandt andet ansvar for at modtage børn, der skulle indlægges i forbindelse med tonsillotomi eller tonsillektomi. En vigtig del af opgaven var at skabe tryghed og opbygge en tillidsfuld relation til både barnet og de pårørende gennem nærværende og alderssvarende kommunikation.
Patientforløbene var varierede og krævede både systematiske observationer og evnen til at træffe kliniske beslutninger ud fra patientens aktuelle tilstand. Jeg udførte medicinhåndtering under vejledning, herunder administration af insulin og antibiotika, samt observerede behandlingens effekt og eventuelle bivirkninger. Praktikken styrkede mine kompetencer inden for klinisk vurdering, prioritering, kommunikation og tværfagligt samarbejde.
Sygeplejestuderende at Regionshospitalet Randers (2024-11 – 2025-01)
På 4. semester var jeg i praktik i psykiatrien, hvor jeg opnåede erfaring med sygepleje til patienter med psykiske lidelser. Praktikken gav mig indsigt i betydningen af relationsdannelse, terapeutisk kommunikation og en recovery-orienteret tilgang. Jeg arbejdede med observation af patienternes psykiske tilstand, deltog i tværfagligt samarbejde og bidrog til at skabe trygge og strukturerede rammer for patienterne.
Forløbet styrkede mine kompetencer inden for kommunikation, kliniske observationer og etablering af tillidsfulde relationer samt gav mig en større forståelse for den helhedsorienterede sygepleje i psykiatrien.