Finansbachelor
Send et jobtilbud direkte til denne kandidat
Jeg er en motiveret finansbachelor, der brænder for forsikringsbranchen og dens komplekse processer. I knap to år har jeg arbejdet i Gjensidige Forsikring, hvor jeg har opnået værdifuld erfaring inden for skadebehandling, kundekommunikation og fået et indblik i de juridiske forhold, der knytter sig til forsikringsarbejdet. Jeg har opnået en dyb forståelse for, hvordan forsikringsløsninger skaber værdi for både kunder og virksomheder, og jeg ser frem til at bringe denne viden med mig videre.
Jeg arbejder struktureret og selvstændigt og trives med at sætte mig ind i nye problemstillinger og omsætte regler og vilkår til klare afgørelser og god kundedialog. Jeg søger en fast stilling inden for forsikring, hvor jeg kan bygge videre på min praktiske erfaring og særligt arbejde med skadebehandling, personskade, forsikringsret eller kunderådgivning.
Studentermedhjælper - Skadebehandling - Gjensidige Forsikring
(2024-01 - 2026-12)
I denne stilling arbejdede jeg med skade- og ulykkessager på tværs af forsikringsområder med fokus på at vurdere dækning, ansvar og erstatning og omsætte komplekse forsikringsvilkår til konkrete afgørelser. Arbejdet spændte fra mindre skader til komplekse personskadesager, hvor jeg anvendte forsikringsbetingelser, Forsikringsaftaleloven og erstatningsret i praksis. Jeg havde løbende kundedialog, hvor jeg forklarede vurderinger og sikrede forståelig og korrekt rådgivning.
I en periode arbejdede jeg i et call center hvor jeg håndterede telefoniske henvendelser på tværs af skadeområder under tidspres, hvor jeg hurtigt satte mig ind i nye sager og traf selvstændige beslutninger. Det har givet mig en stærk forståelse for kundens situation og evnen til at skabe overblik i komplekse forsikringssager.
Studentermedhjælper - DCC Energi
(2023-01 - 2024-12)
I denne stilling arbejdede jeg med regnskabsafstemninger, rapportering samt støtte til måneds- og årsafslutninger. Derudover bidrog jeg til kvalitetssikring af regnskabsmateriale og interne kontroller samt assisterede i forbindelse med revision.
Stillingen gav mig et godt indblik i økonomiske processer og de bagvedliggende regler, herunder Årsregnskabsloven og Bogføringsloven.
Finansbachelor - Erhvervsakademi København (2022-01 - 2026-12)
Personlig udvikling og drive - Højskole i udlandet - Dansk Studie Center (2021-10 - 2021-12)
STX - Virum Gymnasium (2017-01 - 2020-12)